top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
 

«TILBAGE

 
 
Private Referencer:

Thomas Cook Airlines
Flügger
MyTravel
G4S
Fitness DK
Rockwool A/S
Rockwool International A/S
Edlund A/S
FDM
Advokatfirmaet Erritzøe
Danmarks Apotekerforening

Se de offentlige referencer her

 
MyTravel Airways valgte fleksibilitet og et højt serviceniveau med 2ways IT

MyTravel Airways

 
MyTravel Airways valgte fleksibilitet og et højt serviceniveau med 2ways IT
Da MyTravel Airways for to år siden valgte en større IT-leverandør fra til fordel for 2ways IT, steg serviceniveauet og isenkræmmet blev leveret uden forsinkelser.
 
I luftfartsbranchen er timing afgørende, for alting skal være i orden til næste flyafgang. Derfor er der ikke den store tolerance for forsinkelser og dertilhørende søforklaringer – heller ikke når det gælder IT-leverancer. Derfor var IT-chef Jens Lydeking ikke i tvivl, da han for to år siden skulle revurdere samarbejdspartnere på IT-området.
 
”Som mellemstor virksomhed havde vi valget mellem at være en lille fisk i en stor sø og en stor fisk i en lille sø. Det, der skilte 2ways IT ud fra konkurrenterne, var, at de fik os til at føle os som en stor fisk i en stor sø. 2ways IT har den helt rette forståelse af, hvad god kundeservice betyder. Som luftfartsselskab lever vi i en verden, hvor timing betyder alt. Det forstår de hos 2ways IT. Vi behøver aldrig at rykke for en bestilling, for varerne kommer til tiden,” påpeger IT-chefen, der er en del af selskabets ledergruppe.
 
IT vital i luftfarten
MyTravel Airways er med 10 fly og mere end to mio. passagerer årligt Skandinaviens førende flyselskab inden for charterrejser for bl.a. Spies og Tjæreborg. Udover booking af rejser på nettet og hele den interne logistik spiller IT også en central rolle i MyTravel Airshop, der årligt omsætter for 450 mio. kroner og dermed er Danmarks største tax free butik i luften.
 
”Selv om 75 procent af vores 850 medarbejdere er i luften, så er vores IT-forbrug ret heftigt, for der skal nogle gedigne systemer til at styre den ret så komplekse logistik på både booking, salg og selve luftfarten. Og vi er ret sårbare, hvis vores IT-processer fejler. Derfor er det nødvendigt at have en leverandør, vi kan stole 100 procent på. Samtidig har vi flere personalegrupper, der har specielle krav og høje forventninger til både kvalitet og service af deres udstyr. 2ways IT forstår at leve op til de forventninger, og vi får altid en god og fleksibel service,” fremhæver Jens Lydeking.
 
Privilegeret kunde
Ud over et højt serviceniveau og evnen til at altid at levere til tiden har MyTravel Airways også nydt godt af, at 2ways IT besidder en stor viden om deres IT-produkter og derfor har kunnet levere kompetent sparring, når der har været behov for nyanskaffelser. Bl.a. har rådgivningen fra 2ways IT medvirket til, at MyTravel Airways svenske søsterselskab på en række produkter har kunnet opnå bedre priser, end de umiddelbart selv kunne forhandle sig frem til.

”Vi synes, det er et privilegium at være kunde hos 2ways IT, og det er ikke altid, man har den oplevelse i IT-verdenen. Vi føler, at de er tæt på os og forstår vores forretning. Samtidig har de en solid viden om de produkter, de sælger og kan levere en rigtig god sparring,” understreger Jens Lydeking.


2Ways IT | Tonsbakken 16-18 | 2740 Skovlunde | Telefon: 70 240 100 | E-mail: info@2waysit.dk
Copyright © 2Ways IT - All Rights Reserved.CMS & SEO.