top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
 

«TILBAGE

 
Private Referencer:
 
Thomas Cook Airlines
Flügger
MyTravel
G4S
Fitness DK
Rockwool A/S
Rockwool International A/S
Edlund A/S
FDM
Advokatfirmaet Erritzøe
Danmarks Apotekerforening
 
Se de offentlige referencer her

fitness dk sparer over 300.000 kr. årligt med nyt HP kassesystem og nye HP printere til alle centre.

Fitness DK

 
fitness dk sparer over 300.000 kr. årligt med nyt HP kassesystem og nye HP printere til alle centre.
   
fitness dk er en af Danmarks største fitnesskæder med 40 fitness- og velværecentre fordelt i hele landet og ca. 2.200 medarbejdere. Kæden har succes med et kvalitetskoncept med lækre lokaler, mange hold, dygtige trænere og gode placeringer over hele landet. En vigtig del af kvalitetskonceptet for alle medlemmer er nem og hurtig login på hurtige terminaler og kvik betjening i receptioner, så der altid er tid til den personlige kontakt med medlemmerne; et smil og ikke mindst gode råd og vejledning. 2ways IT har i samarbejde med HP leveret nye HP ap5000 All-in-One, hvilket har givet en årlig besparelse på 140.000 kr. alene på strømforbruget. Samtidig har fitness dk valgt at anvende HP printere i alle centre. Dettegiver en yderligere årlig strømbesparelse på 180.000 kr. Udover dette kommer driftsbesparelser på support og forbrugsstoffer.
   
”En IT-installation af forskellige pc'er, kasseterminaler og printere i fitness dk's centre, besværliggjorde vedligeholdelsen, og installationerne brugte unødigt meget strøm”, udtaler økonomidirektør i fitness dk, Jakob Hansen og fortsætter: ”Vi evaluerede vores IT-platform og kunne konstatere at der var et reelt besparelsespotentiale – både i forhold til strømforbrug og på support.
IT-leverandør 2ways IT kunne dokumentere, at der var massive besparelser, ved at udskifte den eksisterende maskinpark med HP ap5000 All-in-One kassesystem. Det er en løsning, hvor alt er integreret CPU, en 38,1 cm berøringsskærm, magnetstribelæser og et 2-linjers display der vender ud mod kunden. Det robuste kassesystem tåler vand og varme op til 40 ºC og kan derfor bruges med våde fingre. HP ap5000 kassesystem er designet til at køre mange timer i træk uden afbrydelser, med et minimum af el-forbrug.
 
”2ways IT beviste, at vi kunne spare ca. 140.000 kr. om året, hvilket gjorde løsningen interessant for fitness dk”, forklarer Jakob Hansen.
  
Besparelser i ensretning
Resultatet blev et samarbejde med fitness dk. HP ap5000 All-in-One er nu i brug i alle fitness dk's centre.
 
”Tilbagemeldingerne er gode. Vi kommer til at opleve en massiv besparelse på strømforbruget og hele installation er forløbet uden problemer”, siger Jakob Hansen.
fitness dk har efterfølgende valgt at installere en centralt styret printløsning fra HP i samtlige centre, bestående af en HP CLJ CM2320 LaserJet-printer og en HP OfficeJet Pro 8000 Enterprise blækprinter. Her vurderes, at den årlige besparelse vil være over 180.000 kr.
  
”Tidligere var det en jungle af forskellige drivere, systemkonfigurationer m.m. Nu er det samme installation på alle centre, hvilket mindsker brugen af support markant. Hvis enheder skal udskiftes, ved vi præcis hvad der er behov for og kan få det hurtigt af sted til centret. Alt kører nu gennem 2ways IT, hvilket vi er godt tilfredse med,” siger Jakob Hansen.
Som det seneste tilbud til fitness dk's medlemmer vil der i løbet af de kommende måneder blive opstillet HP terminaler, hvor medlemmerne kan gå på internettet, booke holdtider og surfe, mens de er i centret. ”Vi søger konstant at optimere medlemmernes oplevelse i vores centre, både hvad angår træning og sociale aktiviteter. De nye og forbedrede IT løsninger er blot endnu et tiltag i den rigtige retning” slutter Jakob Hansen af.
2Ways IT | Tonsbakken 16-18 | 2740 Skovlunde | Telefon: 70 240 100 | E-mail: info@2waysit.dk
Copyright © 2Ways IT - All Rights Reserved.CMS & SEO.