Født med erfaring og energi 2Ways IT er en 100 % danskejet IT virksomhed, der blev grundlagt i 2004. Vores medarbejdere har flere års erfaring og kvalifikationerne til at kunne løse alle opgaver inden for vores forretningsområder. Og det gør vi. Ingen ordre er for lille eller for stor – Uanset, om din bestilling er hardware, software eller rådgivning. Vi skræddersyr løsninger, der er tilpasset dit behov.
2ways IT er ikke et tilfældigt navn
Med navnet vil vi signalere vores grundlæggende forretningsidé: Vi tror på, at tovejs-kommunikation er vejen til tillid, der skaber langvarige relationer og løsninger. Vi ønsker personlig kontakt, hvor alle kunder skal føle sig godt tilpas - uanset deres tekniske niveau. Derfor vægter vi en åben og uformel dialog. Jo mere I fortæller, des bedre kan vi rådgive.
IT er sjovest, når det kører
2Ways IT ønsker at være en troværdig sparringspartner, der leverer løsninger baseret på viden og forståelse. Derfor er vi på forkant med den teknologiske udvikling - og vi holder, hvad vi lover! Vores hverdag handler nemlig om at give vores kunder en let og ubesværet hverdag med IT. Det sparer kunden for tid og gør arbejdslivet sjovere.
Fra filosofi til handling
At finde de rigtige IT-løsninger til en kunde, hvor driftsikkerhed, kvalitet og fremtidssikrede løsninger spiller en rolle, er som et hækkeløb. Alle hækkene skal passeres fejlfrit før kunden får optimalt udbytte ud af indsatsen. Det er vores IT-filosofi.
At gå fra tanke til handling kræver en fokuseret arbejdsproces, baseret på dialog, forståelse, viden, erfaring – og ikke mindst troværdighed. Disse faglige og personlige egenskaber er sammen med kundeservice vores spidskompetencer og kerneværdier. Egenskaber, som derfor er en naturlig del af vores hverdag! For vi tror ikke på, at en hurtig impulsløsning kan betale sig.
Vi trives bedst med at skabe kvalitetsorienterede og velfunderede løsninger til vores kunder.
Service til mindste detalje
Imødekommende betjening og hurtig tilbagemelding er naturligt for os. Gennem løbende dialog og kontakt med jer afdækker vi jeres behov og individuelle ønsker - hvad enten det er hurtig ekspedition af en enkelt mus, mobiltelefon eller rådgivning omkring en stor avanceret IT-løsning.
Vi er lige i nærheden
Vi ser os selv som vores kunders forlængede arm. I skal kunne stole på, at vi løser opgaverne på bedste vis. Derfor er vi leveringsdygtige i den mest optimale service, sikkerhed og stabilitet. Tingene skal fungere. På grund af vores tætte kontakt til leverandørerne leverer vi også altid hurtigt og til tiden.